ARKIV

UNGDOM

Anna for altid af Ina Bruhn


Bogen handler om Anna - og vi følger hende fra den første spæde start i 1.g til hun får sin hue i 3.g. Vi følger hendes første tømmermænd, den første kærlighed og hendes op- og nedture med veninderne. Vi følger hendes kamp for at finde en plads i klassens hieraki og med at blive accepteret, ikke mindst af sig selv. Samtidig følger vi hendes kamp tilbage til glæden ved livet, efter at hun har mistet sine sine forældre i en tragisk brand, hvor hun var så heldig at overleve - eller var hun heldig, for kan man leve uden sine forældre, når man bare er 16 år og forvirret og alene

Jeg var fanget fra første side, og lige som jeg troede, at nu havde jeg gennemskuet handlingen og plottet, så skiftede bogen og handlingen karakter. Jamen, er det ikke skøn at læse en bog, som underholder og overrasker?
 


Smertensbarn af Mette Finderup
Første del af en planlagt serie på indtil videre 5 bøger. Bogen foregår i Vikingetidens Danmark, og vi følger pigen Gyrith. 
Hun bliver sendt på en åndelig rejse til den nordiske mytologis gudinde Freja, og det bliver skæbnesvangert for Gyrith. 

Bogen er lidt tung at komme i gang med, men den bliver rigtig god undervejs, og jeg glæder mig meget til næste bog.
Læs mere her http://www.ninasbibliotek.blogspot.dk/2012/08/nar-krlighed-har-konsekvenser.html



De uønskede af John Flanagan
Dette er første del i John Flanagans nye serie "Våbenbrødre". Vi befinder os i samme univers som i skyggens lærling. Denne gang tager fortællingen bare udgangspunkt i Skandia, hvor vi følger drengen Hal. I Skandia ønsker alle drenge at blive krigere, og de skal kæmpe i hold mod hinanden i forskellige discipliner i deres arbejde mod at blive uddannet kriger. Der er kun én vinder. Hal bliver mod sin vilje leder af en gruppe drenge, som ingen andre ønsker at være på hold med - de uønskede. De er ikke typiske krigere, men hvad de mangler i størrelse og udseende har de til gengæld i skarphed, mod og samarbejde. 

Serien tegner rigtig godt, især hvis man elskede skyggens lærling. 
http://ninasbibliotek.blogspot.dk/2012/04/skriver-for-lidt.html




Sabotøren af Lars Homgaard Jørgensen
Karl Christian finder en såret mand i skoven under 2. verdenskrig. Han beslutter sig for at hjælpe manden, selvom han ikke kender mandens identitet. Snart stilles der spørgsmålstegn om manden intentioner, for er han ven eller fjende?
Bogen giver et fint billede af tiden under 2. verdenskrig, og jeg nød at læse den.






Carrie CPH af Mette Honoré og Birgitte Rasmussen
Bogen handler om 4 teenagepiger, som skal i 2.g efter sommerferien. De beslutter sig for at lave et sommertema, som de skal opfylde inden ferien er gået. Man følger pigernes bestræbelser på at opfylde deres tema, samtidig med at man følger deres indbyrdes relationer. Bestemt ikke lige så god som Karoline-bøgerne, men en fin lille bog om at være ung og gymnasieelev.


Dødspillet af Suzanne Collins
Denne bog er første del af en trilogi, hvor vi følger hovedpersonen Kattua. Romanen er en form af science fiction med elementer af fantasy. Kattua bor i et samfund bestående af 12 distrikter, og hvert år skal der vælges en dreng og en pige fra hvert distrikt, som skal deltage i dødsspillet. Kun én kommer levende hjem. I dødsspillet udtrækkes Kattuas lillesøster Prim, og Kattua ender med at melde sig som frivillig. I bogen følger vi hendes kamp for at overleve. En fantastisk roman som på engang er medrivende, uhyggelig og virkelig fængende. Robinson, Big Brother og reality tv bliver bare aldrig det samme igen.
2.del af serien hedder Løbeild
3. del af serien hedder Oprør
Serien kan læses fra 15 år og op.
Læs hvad jeg har skrevet på bloggen om "Dødsspillet"
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/er-du-det-egentlig-vrd.html 
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/de-glemte-piger.html 

Dødsspillet er blevet filmatiseret, og den kommer i danske biografer til foråret. Jeg glæder mig meget til at se, om den kan leve op til min oplevelse med bogen. Se traileren her



Karoline på egne ben af Birgitte Rasmussen og Mette Honoré 
Sidste bog om Karoline, som nu er kommet ind på drømmestudiet og flytter til København. Lasse er skiftevis ind i varmen og ude i kulden, og ham Sylvester var måske ikke så tosset endnu. Karoline skal pludselig også være storesøster, og hippi-mor har også gang i kærligheden. Inden man får set sig om skal man tage afsked med Karoline, familie, Cille og Anna, og jeg må indrømme, at man savner dem lidt bagefter.
Her kan du læse lidt fra bloggen om bogen
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/02/farvel-til-karoline-og-goddag-til.html
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/02/de-kre-minder.html 


Karoline og Sylvester af Birgitte Rasmussen og Mette Honoré 
En skøn fortsættelse af Karolines verden. Caroline går nu i 3.g på gymnasiet, hun er kæreste med Sylvester, og hun bøvler stadig med både hippi-mor og far i nyt forhold.
Karoline og Sylvester er på vej i sommerhus - helt alene - og Karoline tænker rigtig meget på "Den første gang", samtidig nærmer Karolines 18 års fødselsdag sig med hastige skridt. Hun får lov at holde en stor fest, men det skal vise sig at være en udfordring med en vegetar-mor og ung papmor, som begge gerne vil lave mad. Samtidig bliver Lasse fra klassen bare mere og mere sød, og det laver temmelig meget rod i Karolines hoved. Endnu en letlæselig "down-the-memory-lane"-bog, som klart kan anbefales 15-18 år eller forældre med manglede på teenagerforståelse.
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/02/de-kre-minder.html 


Karolines verden af Birgitte Rasmussen og Mette Honoré
Helt igennem skøn ungdomsroman, som er skrevet i dagbogsform. Vi følger hovedpersonen Karoline og hendes tanker om sin vegetariske hippimor, forelskede pinlige journalistfar, irriterende lillesøster Mathilde, lækre Sylvester fra 3.g og Karolines to veninder Cille og Anna.
Karoline går i 2.g, og det er overhovedet ikke nemt at være Karoline, gå i gymnasiet og være forelsket i Sylvester. Man krummer tæer, griner, ryster på hovedet og kommer til at holde rigtig meget af Karoline.
Rigtig strandbog, søndageftermiddag, togtur eller pausebog. Let læselig og hyggelig. Giver mulighed for en tur tilbage til ens egen gymnasietid. Anbefales fra 15-18 år, eller til besværlige forældre som har glemt, hvordan det var at være teenager.
2. del hedder Karoline og Sylvester
3. del hedder Karoline på egne ben
Læs på bloggen hvad jeg ellers har skrevet om "Karolines verden"
http://ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/sa-er-det-i-morgen.html 
http://ninasbibliotek.blogspot.com/2012/02/to-bger-slugt.html 


Farvel Miss Nice Girl af Endre Lund Eriksen
Ungdomsroman om blinde Julie, som gør op med den pæne pige. Bogen er underholdende, sjov, underfundig og en god ungdomsroman.
Julie sidder hjemme lørdag efter lørdag sammen med sine forældre og ser tv. Hun er den artige, pæne pige som altid laver sin lektier, men som ingen rigtige venner har. Mens Julies forældre tager på ferie, melder Julue afbud til den årlige sommerlejr for blinde unge. Så Julie har nu en helt uge alene hjemme, og nu skal hun leve livet. Julie laver en liste over ting, som hun bliver nødt til at gøre. Hun vil køre bil, drikke sig fuld, have en tatovering, møde nye mennesker og kysse. I mange sider inde i bogen møder Julie drengen Jomar, og sammen med ham gør hun alle de ting, som hun ikke har turde gøre før nu - før den nye Julie kom frem. Men Jomar er ikke den, som han giver sig ud for at være, og han bærer på en stor hemmelighed. Kan Julie stole på Jomar, og er den nye Julie kommet for at blive eller får den gamle Julie overtaget igen?
En bog fra 13 år og op. Mest egnet som ungdomsbog - men også rigtig god, hvis man som mig aldrig rigtig bliver voksen. En god forældrebog, hvis man nu har en teenager i huset, og man gerne vil huskes på, hvordan det var at være 14 år.
Læs hvad jeg ellers har skrevet på bloggen om "Farvel Miss Nice Girl"
http://ninasbibliotek.blogspot.com/2012/02/to-bger-slugt.html 
http://www.ninasbibliotek.blogspot.com/2012/01/farvel-til-den-pne-pige.html 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar