ARKIV

4. okt. 2012

Ny hverdag......

....nye glæder, nye udfordringer og nye rutiner.

Det blev godt nok en lang pause fra bloggen. Men ind i mellem tager jeg mig selv i at tænke, at det alligevel er så ligegyldigt, alt det jeg skriver på bloggen, at det behøver jeg ikke. Jeg kan godt leve uden, og I kan da i særdeleshed leve uden. Men så ender jeg alligevel med at savne skriveriet. Andre gange er jeg bare så træt, at jeg ikke orker at sætte mig til tastaturet.

Denne pause er en god blanding af intet på hjertet, som jeg fandt vigtigt eller måske i virkeligheden ALT for meget på hjertet som ikke ville tage skrive form. Og træthed helt ud i lilletåen og lillefingeren og specielt i min knold.

Vi er nemlig startet med en hel ny hverdag hjemme hos os. Manden min er begyndt på sit nye arbejde i Billund, så han kører hjemmefra, før jeg står op - og det er ikke fordi jeg snuer til kl 10 ;-) og så er han sent hjemme igen. Så jeg er blevet en lille lækker hausfrau i hverdagen, og så gør han sig som husfar i weekenden.

Samtidig er jeg begyndt i fleksklub. Et kommunalt tilbud til dem som er visiteret til fleksjob, hvor vi kan udvikle os, netværke og få hjælp til at komme i arbejde. Det er ok! Ind i mellem en tand for langsomt til mit behov for "at der skal se at ske noget NU!", men ellers rimelig givende. Selvom jeg skal finde tålmodighed, positivitet og overskud frem. Det bliver godt på sigt, det tror jeg på.

Det var bare lige en bette update....nu kalder sengen. Skal tidligt op i morgen og afsted på cyklen for bilen kører til Billund......jeg kommer da i god form engang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar