I forbindelse med mine besøg hos min stikkedame, har jeg også stiftet bekendtskab med tankefeltterapi og healing. Healing vil jeg ikke lige komme nærmere ind på i denne omgang, da jeg først skal finde mig selv i forhold til det.
Men tankefeltterapi vil jeg gerne fortælle lidt mere om, for måske er der andre end mig, som kunne få glæde af det, hvis man nu delte sine erfaringer. På forhånd skal jeg sige, at jeg var super skeptisk, da jeg begyndte på det, men man kan jo nå dertil, hvor man er klar til at prøve næsten hvad som helst.
Jeg er skruet sådan sammen i mit hoved, at jeg meget gerne vil have forklaringer, gerne videnskabelige og dokumenterede, på alt! Derfor er det her også meget alternativt for mig, for jeg kan ikke få nogle videnskablig dokumentation for effekten, og jeg kan heller ikke få nogen videnskabelig forklaring på dele af behandlingen, andet end sådan gør man bare. Det er grænseoverskridende for mig. Men der sker alligevel noget i min krop og mit hoved undervejs, som gør at jeg kommer igen. Det har gjort mig nysgerrig, og jeg finder det spændende og meget interessant.
Jeg undersøger jo altid alverdens ting på nettet. Jeg er glad nok for, at jeg bare sprang ud i TFT uden at læse en masse først, for det lyder temmelig hokus pokus. På en hjemmeside om TFT fandt jeg følgende forklaring, som egentlig forklarer det rimelig godt
Tankefeltterapi, eller kort sagt TFT, er en ny terapeutisk teknik, der kan medvirke til at løse en række negative følelser og psykiske lidelser som f.eks. social angst, panikangst, generaliseret angst, depression, stress, mindreværd, sorg, vrede, misbrugsproblemer, indlæringsproblemer, ordblindhed og meget, meget andet på en hurtig og smertefri måde. Teknikken anvendes til alle former for ubehag, – følelsesmæssigt/emotionelt – som fysisk.Behandlingen virker ved, gennem samtale og spørgeteknikker, at fokusere på ubehaget, samtidigt med stimulation af kroppens energibaner, også kaldt meridianer, ligesom ved akupunktur. Der benyttes ikke nåle – men blot en let banken med fingrene forskellige steder på kroppen.
Hos min TFT-terapeut Simone starter vi altid med at vende verdensituationen. Er der noget særligt som påvirker mig? Det er der jo oftest, og det hænger tit forbandet godt sammen med mit manglende selvværd, behov for andres anderkendelse og perfektionisme. Vi vælger så et omdrejningspunkt og fokusere på den følelse. Jeg skal så fokusere på den følelse og det ubehag, som det giver mig i kroppen. Tit sidder det som en knude i maven, en klemmen for brystet, elefanttungfornemmelse på bryst og hals eller krampe i halsen. Men jeg fastholder ubehaget og følelsen, hvilket ikke er rart og man har mest lyst til at pakke det væk, banker Simone let på nogle punkter på min hånd, min pande, omkring mit øje, omkring min mund, under min armhule og på siden af min mave. Mens hun banker skal jeg gentage nogle sætninger som hun siger. Sætningerne er hoved på sømmet, og et eksempel kunne være: at jeg elsker og acceptere mig selv, selvom ingen andre kan lide mig. Det lyder måske simpelt at skulle gentage, men det gør SÅ ondt inden i mig. Tanken om at ingen andre kan lide mig, at jeg er ensom eller ikke accepteret, er så svært for mig, fordi det er noget, som jeg er vildt bange for.
Jeg skal også mærke efter om ubehaget ændrer sig. Ubehaget kan svinge meget. Det kan blive svagere, for så at blive kraftigere, når jeg skal gentage sætningerne. Men langsomt kan jeg sige sætningen højt uden at ubehaget kommer igen eller bliver kraftigere.
Så skal jeg nynne en melodistump - de første mange gange nynnede jeg en monotom tone, fordi jeg slet ikke kunne rumme at nynne en sang, for tænk nu hvis det lod grimt, urent eller fjollet. Det viser jo bare lidt om mit forhold til andre mening. Jeg havde også hundrede tyve tanker flyvende gennem hovedet - hvad tænker Simone om mig, gør jeg det rigtigt, gør jeg det godt nok, får hun snot på fingrene, ser jeg pinlig ud, er det noget reelt???? Når jeg har nynnet en melodistump skal jeg åbne mine øjne, lukke mine øjne og åbne mine øjne. Derefter skal jeg følge Simones hånd rundt med øjnene uden at bevæge mit hoved. Det med nynnen og følgen med øjnene fandt jeg meget underligt i begyndelse, og der er da heller ikke en dyb videnskabelig forklaring andet end forvirring af hjernen, så man tricker den til at give slip på traumer, oplevelser og følelser.
Det gentages ofte mange gange i løbet af en enkelt behandlingssession. Nogle følelser og ubehag er nemmere at slippe af med end andre. Nogle er vi kun omkring en enkelt gang, andre igen og igen. De bliver bedre og bedre for gang til gang, men det ville være løgn at sige, at det bare forsvinder helt fra det ene sekund til det andet.
Jeg var/er et stort tankemylder imens Simone behandler, men undervejs i behandlingen er mit tankemylder blevet til klare tanker. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvad det er, som er min udfordring. Jeg bliver klogere på mine egne handlingsmønstre og behov. Jeg får også små hjemmeopgaver, og jeg får grædt mange tårer og sagt mange ting højt.
Jeg er også blevet mere opmærksom på min "Lille Nina", som er min mavefornemmelse. Hun er faktisk noget klogere end mig, og hvis jeg ind i mellem lytter lidt mere til hende, så ville jeg undgå meget ubehag. Hun har brug for ret meget opmærksomhed, men det kommer til gengæld tifoldig tilbage, hvis jeg passer godt på hende, for så passer jeg godt på hele Nina.
Jeg er overbevist om, at jeg via akupunktur og TFT giver slip på nogle følelser, som jeg har knuget ind i mange år. I forbindelse med min sidste omgang akupunktur og TFT sidste gang, havde jeg en vild oplevelse. Jeg startede med 1 times TFT, hvor jeg faktisk synes, at jeg havde mere samling på mig selv, end jeg har haft de andre gange. Ofte løber tårerne nærmest i en time i forbindelse med TFT, men denne gang var det mindre end de andre gange. Efter TFT skulle jeg have en omgang akupunktur. Næsten i samme øjeblik Simone satte de første af mange nåle i mig begyndte min krop at sitre for derefter at give sig til ryste. Kort efter begyndte tårerne at løbe ned af mine kinder. Jeg kan ikke forklarer, hvad jeg var ked af, men jeg kunne ikke stoppe hverken rysten eller tårer. Det fortsatte alt den tid, som nålene sad i, og det blev da kun værre, da Simone tog dem ud. Jeg begyndte at hulke og ryste, og der gik lang tid inden det stoppede. Og der gik faktisk over ½ time, inden jeg havde så meget samling på mig selv, at jeg kunne tage hjem. Resten af dagen var jeg træt og grådlabil, men det var alligevel som om, at der var givet slip på noget i min krop. Meget underlig og grænseoverskridende oplevelse, men jeg kan trækket vejret en del dybere nu her bagefter. Aaaaaaaahhhhhhhhhhhhhh..... skønt!
Simone har også vist mig små ting, som gør at jeg kan behandle mig selv hjemme, så hvis jeg akut står i en situation, hvor jeg får ubehag, kan hjælpe mig selv. Det er jeg endnu ikke blevet så god til, for jeg synes ærligtalt stadig, at det er lidt mærkeligt at sidde og banke sig selv på hånden, i hovedet eller andet, mens man er blandt andre mennesker. Jeg er blevet godt til, når jeg er for mig selv og føler uro i kroppen, og det lykkes mig faktisk tit at falde til ro igen. Så min næste udfordring er at slippe hvad andre tænker og bare gøre det, når jeg er brug for det. Der er lidt langt igen men med en fod foran den anden, så kommer man jo fremad.
Det lyder sikkert for nogen stadig meget "hokus pokus-agtigt", men hvis du er blevet mere nysgerrig omkring TFT eller bare gerne vil udfordre dine fordomme, så kig med i nedenstående klip. Klippet er fra tv-programmet Praxis, som er blevet sendt på TV2.
Jeg glæder mig i hvert fald til mandag, hvor jeg igen skal igennem en runde akupunktur og TFT.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smid endelig en kommentar