ARKIV

30. maj 2012

Jeg har dit nummer

........må jeg skrive til dig?

Jeg har lige læst en skøn chick-lit bog. Jeg elsker den type bøger, hvor man kan læne sig tilbage og læse - uden at skulle tænke eller forholde sig til en helt masse komplekst. 

Da jeg i 2009 rejste rundt på New Zealand og Fiji kværnede jeg ALLE Sophie Kinsellas "Shopaholic"-bøger. Jeg kunne sidde i timevis og læse, mens jeg grinede, græd, krummede tæer, blev pinlig, vred og lettet - og næsten flyttede ind hos hovedpersonen, fordi jeg kom til at holde så meget af hende. Nogle vil måske anklage bøgerne for at være uden indhold, men jeg er fuldstændig ligeglad, for jeg hygger mig, når jeg er i selskab med dem, og jeg slapper af. 

Denne gang har jeg været i selskab med Poppy, som på mange måder mindre lidt om Bridget Jones. Hun er elskelig, almindelig, kommer tit galt afsted, og hun er ret naiv, men hun har hjertet på helt rette sted. 
Poppy er forlovet med en charmende mand, hun har et godt job og skønne veninder. Hun har alt, indtil hun lige pludselig mister både forlovelsesring og sin telefon. Nu er hun uden både forlovet og veninder, for ringen var livlinen til hendes forlovede Magnus, og telefonen var livlinen til veninderne. 
I en skraldespand finder Poppy en aflagt telefon, som slet ikke er så aflagt, som hun troede den var. Inden hun får set sig om, er hun blandet ind i en anden mands (forretnings)liv og må tage sit eget liv op til revision. Hvordan det ender, ja det vil jeg da ikke sige, for du skal da selv læse den. 

Endnu engang er jeg blevet næsten-veninde med hovedpersonen, og jeg har smilet med hende, grædt med hende, krummet tæer med hende, bakket hende op, sparket hende i bag i - og jeg har kunne sætte mig ind i hendes følelser. 

Bogen er slugt på 2 dage - og jeg ville faktisk ønske, at jeg havde den tilgode. Den minder meget om alle de andre chick-lit bøger, men den er bare så ligetil og hyggelig. 

God læselyst!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar